De oprindelige bullets til punktopstillinger i Mantra var grå. Jeg ville gerne have, at de i stedet skulle være blå, fordi det passer bedre til mit layout. Så jeg gik i PhotoShop og åbnede det lille bíllede, så jeg kunne redigere det.
Her er det oprindelige ikon til punktopstillinger:
Det ligger her: din URL\wp-content\themes\mantra\images
Filen hedder: bullet.png
Photoshop:
Før du går igang: Gå ind i Stifinderen og omdøb bullet.pgn til bullet.png_original.png (for at du ikke ødelægger originalen)
- Åben bullet_original.png
- Gem med det samme som bullet.png
- Det er denne fil du ændrer og til sidst lægger online, men den ændrer sig til en PhotoShop fil undervejs
- Lad det oprindelige billede være det nederste lag
- Opret to nye lag
- Det øverste skal være samme farve som din side (i mit tilfælde hvidt)
- Laget derunder skal have den farve, du ønsker, at ikonet skal have ( i mit tilfælde blåt)
- Stå på det hvide lag
- Lav en lagmaske [reveal all]
- I lagmasken: Lav en cirkel, med en fast størrelse (i mit tilfælde 5px)
- Min cirkel er mindre, end den oprindelige, for jeg synes, den var for stor. Hvis du vælger Fixed Size, kan du selv afgøre størrelsen. Selve billedet er på 12px.
- Slet indholdet af cirklen, så den blå farve vises
- Jeg har højreklikket og valgt Stroke på 1px, for at gøre kanten lidt blødere.
- Gør det oprindelige lag usynligt
- Gem igen som bullet.png
- Du skal gemme igen, fordi din fil, nu er ændret til en PhotoShop fil og den kan ikke bruges til formålet
- Filtypen ændres til png og tjek at du gemmer i den rigtige mappe. Sig ja til at erstatte
- Upload filen til WordPress via FTP. Sig ja til at overskrive